En kærlig afslutning

Til at starte med vil jeg sige glædelig jul og godt nytår!

Som i læsere måske har bemærket, så har jeg de sidste par måneder ikke været så aktiv. Det skyldes, at jeg er i gang med mit tredje og sidste år på studiet, og oveni det er der sket mange begivenheder, store som små, gode som dårlige, i mit liv det sidste lange stykke tid. Jeg er løbet tør for ord, som er værd er dele, og bloggen var i sin begyndelse kun til at få mine skrivefærdigheder trænet og udfoldet, men energien er der ikke rigtig mere.

Man har kunne følge min opdagelsesrejse i en verden af vegetarisme, selvforsyning og bæredygtig tankegang. Nu har jeg brug for at fordybe mig i det selv, og kan ikke helt overskue at dele ud af det hele samtidig.

Bloggen bliver sat på standby. Måske starter jeg det op igen, måske ikke. Men bloggen bliver ikke slettet, så hvis du synes, det er interessant, må du gerne bladre lidt tilbage og skimme.

Måske logger jeg på her i januar og fejrer min blogs 2-års fødselsdag med et indlæg. Det lyder ungt, men det er cirka 20 år i internetår!

Hvis ikke – så må I kære læsere have det godt så længe!

Knus C

Kød(fri)boller af bønner

Som vegetar er der mange nye ingredienser, som skal udforskes for at få sin næring. Én af dem for mig, var bønner. Jeg har ikke i min opvækst været vant til at få serveret bønner, og først i mine tyvere, smagte jeg for første gang rigtig bønner. Det har taget mig tid at lære kunne lide den melede konsistens. Til gengæld elsker jeg den nu.

Kombination af brune, hvide og blackeye bønner synes jeg fungerer fantastiske sammen. Man kan selvfølgelig godt bruge andre bønner, jeg kender dog ikke til hvordan de smagsmæssigt vil fungere, da jeg kun har prøvet en kombination af de tre varianter af bønner.

Disse boller er blevet til med håndkraft, da min stavblender er gået i stykker. Persillehakkeren flår de finthakkede bønner til et en tør masse, derfor tilsætter jeg omkring ½ dl vand. Det er ikke nødvendigt hvis bønnerne blendes med en stavblender.

Bollerne kan også godt formes til bøffer eller deller, men jeg synes nu de smager godt når de er små.

Portionstørrelse: ca. 10-15 boller afhængig af størrelse. Mætning til 2-4 personer.

Ingredienser:

  • 240 gram brune, hvide og blackeye bønner (svarende til en drænet dåse)
  • Et lille løg
  • ¼ dl mel
  • ½ dl havregryn
  • 6 riv muskatnød
  • Salt og peber
  • Olie

Fremgangsmåde:

  • Blend bønner og løg.
  • Kom mel og havregryn så farsen bliver fast.
  • Smag til med salt og peber.
  • Lade farsen hvile i 30 minutter, så sætter den sig bedst. Det trin kan dog godt springes over.
  • Form farsen til små kugler. Bag kugler i en æbleskivepande smurt med lidt olie.
  • Når kuglerne er blevet gyldne tages de af panden.
  • Serverer med ris og karrysovs, samt evt. en god grøn salat som jeg har gjort her.

Boller i karry på vegansk. Bollerne er lavet på bønner. Der er serveret med grøn kålsalat, ris og karrysovs.

Velbekomme!

Knus C

Nøgne mænd og surdej

Nu har du læst overskriften på indlægget, og er klar over hvad min weekend har bestået af.

Nej?

Jeg har besøgt hele to museer – nemlig de to mest populære her i Smilets By, Aarhus. Jeg har besøgt ARoS og Den Gamle By.

Weekenden startede lørdag med besøg af den ene halvdel af svigerfamilien, som var kommet til Aarhus til en forsinket fødselsdag for både min kæreste og jeg. Efter et godt, solidt middagsmåltid tog vi i ARoS, da svigerfamilien gerne vil se nogle nye udstillinger. Som altid synes jeg godt om de udstillinger, der er på ARoS, og selvom jeg ikke er den store kunstentusiast, var der dog specielt en udstilling som gjorde indtryk på mig. Det var udstillingen om Robert Mapplethorpe – On the edge.

Han er en nu afdød kunstfotograf som kunne noget med et kamera. Han satte skønheden på en piedestal i alle dens former. Det gælder lige fra skønheden i blomster til SM på fetishklubber i det homoseksuelle miljø i New York. Og der var meget grafiske billeder af mænd. Provokerende men en spændende oplevelse og indsigt i det miljø.

Det der fascinerede mig mest var hans sort/hvide portrætbilleder af diverse modeller, kendte og ham selv. Han var derudover mester i at opsætte nye vinkler på trivielle objekter, herunder et brød på bjælker. Absurd men fascinerende.

Selvportræt af Mapplethorpe.

Det lyder meget mærkeligt, men det er helt klart et besøg værd. Her er der et link til Kristeligt Dagblads anmeldelse, hvor nogle lidt mere kunstintelligente mennesker fortæller, hvorfor det er godt. 😉

Efter et godt museumsbesøg tog vi hjem og hyggede videre med æblekage og brætspillet Det dårlig selskab som min kæreste fik i gave.

I dag, søndag, var jeg så i Den Gamle By. Specielt denne dag har jeg ventet længe på. Temaet i dag (eller faktisk hele weekenden) var syltning, brygning og fermentering, og det er jo lige min sag. Jeg har tilmed fået opskrifter med om syltning og fermentering som man brugte i 1800-tallet og før, og nogle få fra de vilde 70’er. Selvom det går super godt med fermenteringen her i hjemmet, og familie og venner af og til får en smagsprøve på bl.a. sauerkraut, rødbeder, ginger ale og kefir, så er det altid rart at få endnu mere viden. Jeg har også fået lidt mere hjem end bare opskrifter. Jeg har nemlig fået en surdej til et rugbrød, som jeg selv har lavet fra bunden, hvor melet bl.a. skulle males med håndkraft!.

Gode fornøjelser fra Den Gamle By efter en dag med fermentering, syltning og masser af oplevelser og opskrifter.

Jeg synes også, at det er hyggeligt at se, hvordan hjemmet har ændret sig igennem tiden, og det var også et stykke tid siden, jeg sidst havde været der, så en del nye udstillinger var også åbnet.

Min kæreste og jeg nød godt af forskellige godter fra de forskellige tidsperioder, og vores maver er vidst godt sukkerfyldte 😉

Selvom dagen i dag har været en rigtig efterårsdag, har det bestemt ikke ødelagt turen. Et par uldsokker og gummistøvler gør underværker! Så er tæerne både varme og tørre 😉 Efter jeg kom hjem, valgte jeg at sætte en omgang bolledej over, så den kommende uge er beriget med hjemmebag.

Forsat skøn start på efteråret!

Knus C

Noget i gære hos Frøken C

Det er nemlig lige præcis det der er, jeg er nemlig i gang med at fermentere!

Tilbage i april måned nævnte jeg her på bloggen, at jeg havde købt en fermenteringsbog, og jeg har gået og ventet på, at det blev sensommer og efterår, da de bedste råvarer til at fermentere sauerkraut, pickles, rødbeder m.v. er i sæson.

Derudover har jeg også i slutningen af august fået fat på noget mælkekefirkultur og ginger ale plant. Det står også så fint og gærer løs.

Jeg har indtil videre fermenteret mælkekefir og ginger ale en del gange, da det er en kort fermenteringsproces, som blot varer et par dage. Selv efter godt og vel en lille måned, har jeg allerede mælkekefirkultur nok til at kunne videregive en portion til en anden fermenteringsentutiast. Så sig endelig til! 🙂  Så har jeg fermenteret rødbeder, som smager fantastisk til mine yndlings vegedeller, nemlig majsdeller, og så på en ostemad. Og her for en uges tid siden, satte jeg en portion sauerkraut og pickles over, og indtil videre virker det lovende. Det er faktisk ikke så kompliceret at lave fermenterede grøntsager – mælkesyrebakterierne, tid og temperatur gør næsten det hele for dig.

Fermentering - 4 patensglas med forskelligt indhold. Én med mælkekefir, Pickles, Sauerkraut og ginger ale plant.

Som bogen også antyder er det vigtig at følge nogle forholdsregler, som bl.a. økologi. De bedste råvarer at fermentere med er økologiske, da de ikke har været udsat for kemisk sprøjtning, og herved har bakterierne de bedste vilkår til at fermentere. Og så er det naturligvis også vigtigt at bruge naturens råvarer, da de er rige på næringstoffer. Jeg har fået mine råvarer og ingredienser fra små lokale gårdbutikker fra og omkring Århus, samt fra Århus Økologiske Fødevarer Fællesskab (AOFF) samt fra familie og venner.

Forresten så hedder bogen Fermentering – kraut, kimchi og kombucha, og forfatterne bag: Søren Ejlersen, Ditte I. Thuesen og Steven C. Peterson. Bogen kan købes på forskellige hjemmesider og for omkring 200 kroner.

Knus C

 

Gullash med seitan

Jeg er lige nu i gang med at lære italiensk for begyndere. For godt og vel en uge siden var jeg i Milano med kæresten. Desværre er august ikke den bedste måned at besøge Milano, da alle småbutikker, restautanter m.v. var lukket grundet italienernes sommerferie.

Dog kunne jeg godt opdrive nogle åbne butikker – bl.a. en boghandel og Eataly. Jeg fejrede desuden min fødselsdag i Milano, og derfor måtte jeg pege på det (inden for en overkommelig pris), som jeg ville have i gave af min kæreste. Jeg valgte at pege på en italiensk vegetarkogebog. Min kæreste var dog lidt skeptisk, da jeg da ikke kunne en dyt italiensk. Men bogen var opbygget af billeder samt små beskrivelser, så jeg var optimist.

Et par dage efter blev jeg ligeså fristet til selv at købe endnu en vegetarbog (de bugner af dem!), som var opbygget på samme måde.

Så her til aften besluttede jeg mig for at kaste mig ud i at oversætte en opskrift. Det er en gullash, hvilket jeg ikke har fået i snart et år. Der skulle seitan i, hvilket jeg havde rest af efter en pulled pork burger. Så det var en no-brainer.

Seitan er et kødalternativ lavet på glutenholdig mel. Det mel er svært at opdrive i DK, så vi var så heldige at det lokale supermarked i Milano havde en pose med det mel, som skal bruges for at lave det. Så det skulle vi have med hjem.

Eftersom jeg jo kopierer opskriften fra bogen, vil dette blot være en oplysning om hvad bøgerne indeholder af simple italienske vegetarretter, og håber du som læser også bliver fristet til at købe bøgerne 🙂 Bøgernes navne er følgende:

Vegetariana – ingredienti e ricette illustrate con oltre 500 step by step; af Lena Tritto
Piatti veggie; af Virginie Garnier og Caspar Miskin

Portionstørrelse: 2 personer

Ingredienser:

  • 1 bundt rosmarin, salvie, laurbærblade og merian
  • Salt
  • 2 spsk tomatpuré
  • 1/2 glas rødvin
  • 250 g kogte bønner (valgfri slags)
  • 250 g seitan
  • 2 store løg
  • 6-7 persille stilke
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 store kartofler kogt
  • 1 frisk chili
  • 1 spsk paprika
  • 1/2 tsk spidskommen
  • Ekstra jomfruolivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Skræl og pil løget og skær det i tynde skiver
  2. Sautér på lav varme med 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  3. Tilsæt seitan skåret i stykker på 3-4 cm. Tilsæt salt og steg ved høj varme. Tilsæt vin og lad fordampe. Drys med paprika.
  4. Tilsæt tomat puré og lidt vand
  5. Tilsæt urterne og lad det simre med låg i 30 minutter. Hvis det er tørt tilsættes vand.
  6. Skær kartoflerne i stykker og tilsæt det sammen med bønner, finthakket rød chili, persille, spidskommen, og et hakket fed hvidløg.
  7. Hæld olie over kartoflerne samt citron og salt.
  8. Server gullasch med kartoffelsalaten.

Italienske vegetariske kogebøger, som ligger ovenpå i hinanden med fyrfadsstager ved siden af. De ligger på et træbord

Velbekomme!

Knus C

Wulffmorgenthaler i kurv form

Selvom min kreativitetstid har været begrænset her henover sommeren pga. rejser og mere, har det alligevel endt med et par candy wrappers kurve.. eller tre…

Jeg fik i juni måned en stor stak Wulffmorgenthalerkalendere stukket i hånden af min moster, som ønskede sig en kurv af dem. Der var nok et par år i mellem mine hænder, så der var ikke andet end for at komme i gang med at klippe, klistre, flette og sy. Hun fik en kurv i størrelsen  18x18x9 cm. Og der var stadig en del rest, hvilket jeg lavede til en lille kurv. Den er hun muligvis også interesseret i. Derudover fik jeg også lavet et par i tebreve, da jeg havde fået samlet nok sammen af præcis disse farver.

Så tjek billederne ud, og kom gerne med en kommentar om andre ting, som I synes kunne være spændende at se blive lavet til en kurv 🙂

Fortsat go’ sensommer!

Knus C

Farvel Budapest [Rejsedagbog – dag 8]

Her på sidstedagen i Budapest og dermed også sidste dag på vores veninderejse, valgte vi at tjekke ud tidligt fra hotellet. Vi skulle nemlig besøge nogle små lokale forretninger en sidste gang, inden vi forlod byen og landet. Vi valgte at gå hen til metroknudepunktet Deak Ference tér for at undgå at købe en 1-dags billet til offentlig transport for 1650 FT. Efter lidt metrokørsel endte vi på en station, hvor vi skulle videre med en bus til lufthavnen, og der var et stort center koblet til stationen. Da vi var i god tid, shoppede vi lidt der for nogle af vores sidste ungarske penge.

Efter busturen ventede vi nogle timer i lufthavnen. Efter indtjekning af vores kufferter, spiste vi frokost for de sidste ungarske penge vi havde, da sedlerne ikke er til at få vekslet om igen grundet den lave valutakurs.

Vi fløj til Billund med mellemlanding i Amsterdam. Vi ankom kl. 23 dansk tid, hvor vi hver især blev hentet. Jeg blev hentet af min kæreste, og vi havde en super hyggelig biltur hjem med riskiks og radio (og en GPS som ledte os på noget af en omvej. Men hey – området omkring Horsens er da også pænt! Men det ser man ikke rigtig kl. halv et om natten. 😉

Men det var så min rejsedagbog. Jeg håber du synes, det var lige så spændende, som jeg synes. Hvis du vil have mig til at skrive flere af denne slags indlæg, så fortæl mig det endelig i en kommentar! Jeg kan afsløre at det ikke var min sidste rejse den her sommer, men jeg har endnu ikke afgjort om jeg skal føre dagbog på den tur.

Knus C

Synagoge og termisk bad [Rejsedagbog – dag 7]

baggården af den jødiske sygnagoge. Noget af kirken og haven.

Vi havde inden ferien planlagt, at vi ville i den jødiske synagoge, og første aften i Budapest kom vi efter åbningstid, fredag gik på shopping og lørdag var den lukket grundet jødisk helligdag. Derfor var søndag den eneste mulige dag inden vi skulle hjem. Det kostede 2800 FT at komme ind og se synagogen indefra. Det var utroligt at se alle de gravsten efter massemordene i 2. verdenskrig udenfor.

Jeg fik også et godt indblik hvordan jødedommen var som religion, for da vi ville ind i selve synagogen indenfor, og ikke kun udendørsarealerne, havde vi glemt alt om, at man ikke må gå med bare ben og skuldre. Vi ankom selvfølgelig i shorts og toppe med tynde stropper. Heldigvis var vi udstyret med en let trøje i tasken, som vi bandt om vores lænd, så det blev til en nederdel. Synagogen var vant til toppe, så de havde store papirsklæder liggende, som man kunne tage over skulderne. Ellers kunne man købe tørklæder og andre tøjdele. Ligeledes havde de til mændene, som ikke bar hat, en jødisk hat, kalot, i papir. Det er altid spændende at se religiøse bygningsværker, og det er lidt anderledes at se noget, som ikke er kristent.

Efter den spændende oplevelse tog vi hen til hotellet for at hente vores badetøj, da vi ville prøve at tage i de kendte termiske bade som findes i Budapest. Vi valgte at tage til szechenyi badet eftersom den lå ude ved Heltepladsen, som vi også gerne ville se. Jeg var rimelig spændt på hvordan det ville være at komme i 38 grader varmt vand i 32 graders varme, og hvor meget solen ville bage, når vi nu var afsted lige når solen stod højst.

Men vi var smurt godt ind i solcreme og det var skønt at være i varmet, selvom jeg nu foretrækker køligere vand, hvilket jeg også prøvede af. Helt ned til 20 grader. Selvom der var mange gæster i badet, var der ikke fyldt med mennesker, og det var til at komme rundt. Weekendprisen var 4900 FT. Og vi var der i ca. 3 timer. Vi ville også nå at opleve lidt flere ting den sidste dag i byen.

noget af udsigten af heltepladsen i budapest.

 

Efter vi havde fået tørt tøj på, gik vi igennem Byparken og endte ved Heltepladsen. Det var en rigtig stor åben og flot plads. Vi gik videre for at komme hen til en Kattecafe, som vi havde fået et gratis kort om fra hotellet, som gav 15 % i rabat. Da vi ankom var vi lidt skeptiske, da vi ikke helt vidste hvordan tingene hang sammen, men vi bankede på og blev budt velkommen. Vi fik til at starte med oplistet nogle regler for at begå sig på stedet, og det kom lidt som en overraskelse, at det kostede at være på selve restauranten. Men vi gjorde det.

Jeg fik limonade og chokoladekage, som smagte ganske udmærket. Det eneste vi var en del skuffet over, var at der kun var tre katte, hvilket betød, at de var meget overstimuleret ift. at blive snakket med, og de lå mest på deres sovepladser. Det var kun til sidst, at én af kattene satte sig ved siden af mig, og kort gad snakkes med. Prisen vi gav per person med rabat, var 1350 FT, ca. 31 DKK med besøg, drikke og kage inkl.

Vi opdagede, at det ur på cafeen var 40 minutter bagud, så vi havde pludselig travlt med at komme af sted og nå vores metro ind til selv centrum igen, da der var en smule langt at gå. Vores billet udløb kl. 16:59, og vi opdagede det kl. 16:40. Vi nåede at komme til vores endestation, Deak Ference tér, med 2 minutter igen. Vi valgte, at gå mod hotellet, men kom tilfældig forbi et marked med håndsyede ting. Her fik jeg købt et nyt sædebetræk til min cykel.

Efter lidt tids afslapning på hotellet ville vi noget simpelt at spise, og efter måltidet gik vi rundt i Budapests festglade gader en sidste, inden vi skulle derfra næste morgen.

Knus C

Drinks, sightseeing og Nagycsarnok [Rejsedagbog – dag 6]

Nagycsarnok i Budapest. Et lille oversigt over hvordan markedet ser ud i to etager med boder klods op af hinanden.

Nu havde vi fået ryddet lidt ud i pengepungen, så dagen I dag ville bestå af sightseeing! Ved 10-tiden tog vi metroen til stationen Fövám tér. Der ligger Nagycsarnok, også kaldt for det store marked. Det er, som navnet indikerer, Budapests største marked. Det var en hal, hvor der virkelig mange bode. Stueetagens udvalg bestod af fødevarer og 1. etage rummede et bredt udvalg af alverdens ting og sager.

Her købte jeg lidt krydderier og et broderet æg som souvenirs til mig selv. Det er meget traditionelt med håndmalede ægte æg og broderede ting i Ungarn, og de er virkelig flotte, så det er et køb, jeg er godt tilfreds med. Det var en skam, at vi havde spist os mætte i morgenmad, da der var ungarske nationalretter, som vi ikke kunne spise. Noget vi var, og er, meget ærgerlige over.

Efter markedet gik vi langs Donau, som lå ved siden af – denne gang på Pest-siden. Derfra kunne man se Frihedsstatuen, som vi så fra vandsiden. Vi gik derefter hen til parlamentet, som vi ville se tæt på. Selvom jeg nu ikke går synderlig meget op i politik, var det spændende at se en så flot og betydningsfuld bygning i egen person.

Her gik vi videre til Skt. Stefans Basilika, som vi både så indendørs og udendørs. Det kostede 200 FT at komme ind og se den. Vi blev enige om, at vi ikke ville op i tårnet, da vi dagen forinden havde set udsigten over Budapest fra kongeslottet. Så jeg løj lidt – man kunne faktisk godt købe den udsigt for penge, men hey… det lyder ikke lige så godt 😉 Her fik vi også en let middagsmad, inden vi gik videre for at se rådhuset.

Vi tog tilbage til hotellet for at gøre os i lidt pænere stand, da vi ville ud og spise på en fin restaurant om aftenen. Efter vi havde spist, så vi bylivet lidt an, og efter vores dessert, som var en is fra en isbod, tog vi ud for at nyde en drink, inden vi ved 23:30-tiden bevægede os hjem til hotellet som afslutning på en god dag.

Knus C

SU rækker langt i Budapest [Rejsedagbog – Dag 5]

kongeslottet i budapest set fra kædebroen Széchenyi som lyser op i mørket. Slottet ligger bagerst men dens skær ligger i det flotte vand foran.

Solen smilede til os, da vi stod op til den første hele dag i Ungarns hovedstad, Budapest. 30 grader mønstrede den at sende vores vej. Vi besluttede, at vi ville på en restaurant (placeret lige bag den jødiske synagoge) og spise vores morgenmad, da priserne er markant lavere i Ungarn end i Danmark.

Vi bestilte amerikanske pandekager m. ahornsirup og bær. Jeg fik tyrkisk æblete fra stempelkande og friskpresset appelsinlimonade. Det kostede 2000 FT, svarende til ca. 50 DKK, og vi nød måltidet i den skønne morgensol udendørs. Det er nok de bedste 50 kr. jeg har brugt.

Vi bevægede os ud i byen, og gik hen til vores nærmeste metrostation Blaha Lujza tér, hvor der lå et center. Kultur og oplevelser må vente, når der er et center i nærheden. 😉 Det var dog lige før, vi aldrig behøvede at gå i centeret, fordi på vejen havde vi været inde i små lokale butikker, og købte til os selv og gaver til familier og venner.

Men vi ville nu alligevel gerne derind, men centreret var virkelig småt. Vi valgte derfor at tage ud til et andet center, som vi havde hørt om. Det hed WestEnd City Center, og det lå ved metrostationen Nyugati Pályaudvar. Det var til gengæld et enormt stort center, og der fik vi rigtig shoppet løs. Her gik også det meste af dagtimerne og på den første dag i Budapest, var vi ikke rigtig ude i solen. Grunden til at vi valgte at shoppe lige netop fredag, var fordi butikkerne, har længere åbent fredag end lørdag, og søndag har mange lukkede. Så det var skam helt legitimt at vi shoppede! Og til de ungarske priser kan man vist godt tillade sig det. Jeg købte toppe til 1250 FT – altså omkring 30 DKK, hvor de i Danmark koster 60 kr i H&M.

Vi tog metroen tilbage til Blaha Lujza tér, hvor vi handlede aftensmad til om aftenen og morgenmad til næste dag. Her blev vi enige om, at vi også ville se nogle seværdigheder. Vi bestemte os for at se Buda-siden, da vi boede i Pest-delen. Vi tog metroen over på den anden side af Donauen, hvor vi så parlamentet fra vandsiden. Det var enormt flot!

Dernæst flugte vi Donau, og så bl.a. Skt. Annes kirken. Vi stoppede, da vi var ved indgangen til kongeslottet, og bevægede os op af bjerget. Det var virkelig en skøn oplevelse, da solen var på vej ned, og det var lunt vejr at gå op af bjerget i. Da vi nåede derop, var der virkelig den flotteste udsigt, og vi så rundt både over Pest og Buda-siden. Selvom tingene er billige i Budapest, og vores SU rækker lidt længere ind i Danmark, er det ikke en udsigt, man kan købe for penge.

På tilbagevejen gik vi over kædebroen Széchenyi. Her var det blevet mørkt, så vi så hele Budapest være lyst op af gadelamper, butikker og skilte. Vi vandrede igennem gaderne, hvor butikkerne stadig var åbne, før vi vendte hjem til hotellet.

Knus C