Kradsetræ

Her den anden dag lavede jeg et lille uskyldigt impulskøb – dog noget jeg længe har ledt efter. Og her er den!

Mille højt på strå

Et kradsetræ til min dejlige/frustrerende kat, Mille.

Jeg har længe ønsket mig et større kradsetræ til hende, eftersom hun er en legesyg kat, og hendes nuværende kradsetræ er lidt for lav. Hun var derfor begyndt at lade det gå udover et hjørne på sofaen.

Jeg er ikke så lidt kræsen når det kommer til min kat, og ville have noget som passede ind i hjemmet og til hende. Det gælder farvemæssigt, da det jo helst ikke skal skille sig for meget ud, men også at det ikke var flere meter bredt, for der er jo begrænsninger for størrelsen på en SU-finansieret lejlighed.

Jeg begyndte jagten på DBA, og diverse Facebook salgsgrupper, men ved alle muligheder var der et krav der ikke var opfyldt, eller at prisen var for høj. Derfor var det med stor begejstring at jeg opdagede at Maxi Zoo havde 25% på alle varer for medlemmer (mig!!).

Den kom med posten idag, og så kan det være at min sofa overlever lidt længere.

Knus C

Svinemørbradgryde og bagt rodfrugtsmos

Jeg havde en lækker mørbrad liggende i fryseren, som jeg længe havde gået og spekuleret over hvad skulle bruges til. Og jeg går ud fra princippet, om at godt kød skal tilberedes herefter. Jeg har derfor valgt at lave en lækker mødbradgryde m. fløde, champignon og løg. Og til det vil jeg lave en smagfuld rodfrugtsmos m. kartofler, gulerødder og løg.

10943574_10206027490232699_996260900_o

Ingredienser

  • 650 gram kartofler
  • 2 gulerødder
  • 3/4 løg
  • 500 gram mørbrad
  • Én lille håndfuld finthakket persille
  • 250 ml. madlavningsfløde (jeg køber altid den billige fra Lidl, da den er billig og super god)
  • Fedtstof til stegning (her er det efter eget valg og mængde)

Fremgangsmåde

  • Start med at skrælle kartofler og gulerødder, og skær dem i små tern, så går kogningen til kartoffelmosen også hurtigere. Kog det mørt med lidt salt.
  • “afpuds” mørbraden for sener, inden den tilberedes. Skær derefter mørbraden i 1,5 cm tykke skiver og bank dem flade med en kødhammer.
  • Smelt fedtstof i en forvarmet pande og hæld dit favoritkrydderi deri. Jeg valgte mexikansk-hvidløgskrydderi fra Tiger. Du kan også bare vælge salt og peber.
  • Læg derefter mørbradskiverne på panden og steg dem i ca. 4 minutters tid på hver side ved svag varme.
  • Vandet hældes fra de færdigkogte rodfrugter, men der gemmes lidt til mosen. Put 1 tsk. smør og 0,5 dl. mælk i gryden sammen 1/4 dl kartoffelvand og pisk det til mos med en el-pisker.
  • Put finthakket løg og persille i mosen og blandt rundt. Hæld herefter mosen over i et smurt ildfast fad og sæt den i ovnen ved 200 grader i 20 minutter eller til den har fået en sprød overflade.
  • Tilbage til mørbraden – her hældes madlavningsfløden i, og jeg hældte lidt mælk til at ryste det sidste fløde ud af bøtten. Lad saucen småsimre ved svag varme.
  • Anret med lidt grøn salat.

10941938_10206027488592658_1283348800_o

10907090_10206027490032694_639973078_o

2015-01-24 14.59.37

10941947_10206027489872690_392293700_o

10941936_10206027491872740_1408809997_o

10951386_10206027489232674_1616201215_o

10952909_10206027489112671_1735593216_o

10943574_10206027490232699_996260900_o

Velbekomme

Tips:

  • Erstat evt. 1/3 kartoffel med knoldselleri.

Knus C

Farsbrød m. ost og grøntsager

En af mine favoritretter med gris er farsbrød. Der er mange mulige varianter af farsbrød: Græsk, m. bacon, m. rasp, osv.

Min variation af et farsbrød er med bacon tern, salatost og grønt.

10935667_10205999632296268_377953680_o
Portionstørrelse: 4 personer.

Ingredienser

  • 400 gram svinefars eller/og kalvefars
  • 50 gram peberfrugt eller andre former for grønt, som majs eller ærter
  • 75 gram salatost
  • et lille løg
  • 200 gram bacon i tern
  • 30 gram rasp

10936834_10205999630776230_1309060861_o

Fremgangsmåde

  • Begynd med at hakke farsen lidt ud i en skål, så det ikke er en stor kødklump.
  • Skær derefter løg og peberfrugt i tern, og det må godt være nogle forholdsvis store stykker så det giver smag. Men det er selvfølgelig individuelt om man er til store tern.
  • Hæld bacon og salatost i farsen sammen med grøntsagerne.
  • Bland det hele rundt med lidt krydderier. Jeg valgte lidt salt og peber, der kan bruges andre krydderier som paprika og hvidløg.
  • Giv et ildfast fad lidt smørelse, så farsbrødet ikke sætter sig fast i kanterne (og det er en del nemmere at gøre rent, specielt når den står på opvask i hånden).
  • Fordel farsen i  det ildfaste fad, og mas det godt ud, så det er jævnt fordelt.
  • Drys rasp udover farset og hvis der er tid, stil gerne farsbrødet en halvtimes tid i køleskabet, for at kødet rigtigt kan sætte sig, ellers er den færdig til at blive bagt.
  • Bag farsen ved 200 grader i ca. 40 min. til kødet er fint lyserødbrunt og raspen har fået lidt kulør.

Jeg valgte, at servere det med kogte kartofler og gulerødder med en teskefuld smør og grøn salat.

10934316_10205999631976260_259582665_n

10936732_10205999632096263_1265178669_o

Tips: 

  • Salatostet kan hakkes/smuldres efter smag, men jeg foretrækker størrelsen på salatosten, da den lige akkurat er smeltet og jeg foretrækker det i store stykker.
  • Man kan også undgå at blande bacon i farsen og i stedet fjerne raspen, og fordele skiver bacon ovenpå.

10935667_10205999632296268_377953680_o

Velbekomme!

Knus C

Paller, paller og atter paller

Da min far har et lille selvstændigt firma med træ til fyring ved brændeovne og almen opvarmning af huse, havde jeg muligheden for at snuppe nogle paller. Jeg faldt specielt over en godt brugt palle, som havde fået nogle markante mørke misfarvninger i træets struktur. Denne palle blev savet i to og skruet oven på hinanden, hvorefter der kom fire hjul under, to af dem havde stop-funktion på, til hhv. prisen: 2×40,- og 2×50,-. Dette resulterede i et flot tv-bord.

Tv-bord

Jeg fandt fire andre paller, som jeg malede hvide og lufttørrede i den varme sommeraften og –nat. Jeg havde købt indendørs hvid træmaling i Jem&Fix til 229,- for 2,5 L, som blev brugt ned til sidste dråbe (heldigvis, så skulle jeg ikke ud at købe noget mere). Pallerne fik én omgang maling, da jeg gerne vil have et råt look, og derfor pudsede jeg heller ikke pallerne af inden malingen med sandpapir. Pallerne har hellere ikke fået oliebehandling indenda, da de skulle stå indendørs og derved ikke blev udsat for vind og vejr, som hvis det havde været brugt som havemøbler og jeg gerne vil have et råt look, hvor det med olie kan få en mere skinnende overflade. Malingen har holdt fint og der er ikke nogen steder hvor noget er skrællet af.

Seng

Jeg lagde pallerne som vist på billedet nedenfor, for at få målene til en trekvartseng og med sengerand hele vejen rund, hvilket jeg bruger som sengebord og det ser super sødt ud. Madrassen er købt i IKEA efter kærestens og min smag i forhold til sengetype.

Tegning paller

Jeg har sidenhen fået sat et projekt i gang, som jeg dog ikke selv laver er et sengetæppe. Det er sengetæppe som er hæklet af min bedstemor, og består af oldemorfirkanter.
Lignende sengetæppe kan ses på dette link: http://karen-becker.dk/karen. Min sengetætte vil ternene er hvide i stedet for brune, som set på billedet i linket.
Jeg vil selvfølgelig vise det færdige resultat og fortæller lidt mere omkring dette.

Bare rolig, der kommer noget mere op omkring træ, træ, træ.

Knus C

En start på noget smukt

Jeg hedder Camilla, og velkommen til min blog. Ligenu er jeg heller ikke selv klar over hvordan den kommer til at være, men mon ikke det kommer af sig selv 🙂

Midt i Hverdagen kommer til at være en blog hvor jeg deler de tanker som jeg går og tænker på i hverdagen. Den kommer til at være fyldt med mad, dyr, shopping, DIY og masser af hygge (og MANGE billeder af min kat).

Håber du kan lide min blog.

Knus C