Påskeferie hos frøken C

Så er praktikken veloverstået. De sidste tre uger er gået lynende stærkt, og jeg har taget mig en masse faglig viden med i rygsækken. Men det bliver nu også rart at komme tilbage til skolen og de vante rutiner, da jeg virkelig har været træt på den gode måde. Og nu står den som sagt på påskeferie for mig.

Og indtil fra igår har jeg ikke lavet andet end slappe af og nyde alverdens kreative ting, som jeg er i færd med. Da nu har jeg tiden til rigtig at fordybe mig. Og så kan ferien heller ikke blive bedre, end en spontan aftensmadsspisning med en veninde, da jeg havde masser af mad i overskud.

Menuen stod på kålkrebinetter, blot med den rettelse at de blev veganske, da jeg ikke havde nogen æg i huset, og lå inde med lidt hørfrøslim i fryseren, som passede til mængden. Paneringeren blev erstattet af mel og vand blandet sammen i stedet for ægget. Tilbehøret bestod af stegte rodfrugter marineret i solsikkeolie, timian og citron. Og mit eksperiment med at finde den helt rette opskrift på ovnbagte hjemmelavede kartoffelbåde med skræl på. Det bliver bedre og bedre for hver gang jeg giver mig i kast med det. Og jeg ligger selvfølgelig opskriften op på bloggen, når den engang er fuldendt, så du også kan få glæden af den.

Anrettet: Krebinetter lavet af kål og der er veganske. Som tilbehør er der stegte rodfrugter og hjemmelavet ovnbagte kartoffelbåde.

Så nu vil jeg sætte mig tilbage i sofaen og se om der ikke skulle være noget godt i tv’et en fredag aften.

God Påske!

Knus C

Jam jar salad m. Hjemmelavet tahin

Eftersom min kæreste er begyndt i praktik, skulle han have noget ordentligt middagsmad med. Han undgår helst rugbrødsmadderne, så andre alternativer skulle på banen. Han har bemærket det nye fænomen med salater som i og for sig består af en kostpyramide, hvor næring er opdelt i det gode, knap så gode og det ikke så gode, som der skal spises mindst af. Salaterne indeholder desuden alt hvad man skal have af proteiner, vitaminer, mineraler o.s.v. Og så kan salaterne både laves vegetariske og ikke-vegetariske.

Til salaterne skal der dressing til, som jo hører sig til. Dette laves ud fra neutral yoghurt, olivenolie, citron og tahin. Det blandes sammen til den opnår den smag og konsistens du synes er bedst. Og så er der lige det med tahin – efter min mening synes jeg det er en smule pebret at købe det, og jeg satte mig derfor for at løse dette på anden vis, og gik derfor i gang med at finde ud af om det kunne laves hjemmelavet. Og det kun det.

Jeg brugte den i en salatfortolkning af en falafelrulle! Kikærter, edemamebønner, tahindressing, salat, couscous, løg, forårsløg, agurk, tomat, falafel og fladbrød (eller tortillas hvis man ikke har andet 😉 )

Opskriften bliver til ca. 100 ml, og kan holde sig i køleskabet i en lufttæt beholder eller med film over i 8-10 dage.

Salatglas med falafel og couscous

Ingredienser

  • 1 dl sesamfrø
  • 1 spsk. vand
  • 1 lille knivspids salt
  • Olivenolie

Fremgangsmåde

  • Kom sesamfrø på en bradepande. De må gerne lægge oven på hinanden.
  • Varm dem i ovnen ved 200 grader i 10 minutter, eller til de er blevet gyldne. Husk at holde godt øje med dem, og kig til dem hver andet eller hvert minut, da de pludselig skifter farve, og herefter brænder nemt på. Så dur de nemlig ikke.
  • Tage dem ud af ovnen og lade dem køle helt af i bradepanden.
  • Kom de afkølede sesamfrø i en blender og blend med vand, salt og en 1 spsk. olie til at starte med.
  • Kom efterfølgende mere olie i, tage en spiseske af gangen, til det har fået en cremet konsistent og du synes at det er smidig nok.
  • Kom den i en beholder og sæt den på køl.
  • Den er nu klar til blive brugt til både dressing, hummus m.v.

Hjemmelavet tahin af sesamfrø

 

Velbekomme!

Knus C

 

Filtfisk

Jeg har ikke været så aktiv på bloggen her på det sidste, men det er der en udemærket forklaring på! Jeg har haft en stor eksamensopgave der krævede det meste af mine vågne timer. De resterende brugte jeg på lidt mad til mig og kæresten, og så mit nyeste kreative projekt: Filtfisk!

Lidt i stil med de mus jeg tidligere har lavet er fiskene lavet med henblik på at katte kan lege med dem. De blev virkelig kære (mener både min kæreste og min gode veninde), og jeg er også ret tilfreds med resultatet. De er ikke synderlig tidskrævende, og er derfor gode som et afbræk i en travl hverdag.

Hjemmelavet kattelegetøj fisk af filt

Det filt jeg brugte til fisken var selvfølgelig noget jeg har købt ‘brugt’, for at spare både miljøet og min pengepung. Vatten indeni fisken er dog ikke brugt, men købt billigt fra ny! Jeg overvejer at donere dem til et katteinternat, eller sælge dem og donere pengene til samme formål. Min kat, Mille, er i hvert fald helt tosset med dem, så mon ikke de vil være et hit på et internat. 🙂

Jeg har lavet fisk i flere forskellige farver, og de har alle sammen haler. Ikke en anatomisk korrekt tilføjelse (hvor mange fisk har haler?), men katte elsker når der er lidt at lege med.

Knus C

Hjemmelavet kattelegetøj

Jeg elsker at lave alting fra bunden, og det har jeg heller ikke lagt skjul på. Jeg har altid nogle projekter i gang (og efter både venner og familie, for mange projekter kørende), men jeg kan godt li’, at kunne gå frem og tilbage mellem diverse projekter. Det er der forskellige grunde til, bl.a. for at arbejdet ikke skal blive for ensartet og kedeligt, og at det føles som en byrde der står og kigger på mig, når jeg vælger at lave noget andet end lige det. Og så er det også hyggeligt, at kunne vise folk, der kommer ind i hjemmet, forskellige ting jeg er igang med. Tro mig, det første min kæreste siger til nye folk, der kommer ind i vores hjem er, at de skal høre om candy wrappers og hvad de laves af, og bliver tvunget til at se mit lager af kurve. Og ja, folk har nok også set mine candy wrappers for mange gange. 😉

Det nye projekt er hjemmelavet kattelegetøj.

Mille havde nemlig vist meget interesse til en bold lavet ud af filt og vat (den blev flået fra hinanden). Derfor slog det mig, at jeg hellere vil lave noget nyt legetøj til hende, i stedet for at investere i noget købt fabrikslavet legetøj. Derfor gjorde jeg mig et forsøg. Jeg havde en gammel hullet hyggesok liggende, og havde købt noget vat i Stof og Stil. Det blev en start, da jeg ikke kendte mit niveau inden for syning. Mille har været hel vild med både den mus og bold, jeg har fået lavet, og derfor valgte jeg, at give mig i kast med filt.

Jeg synes filt var dyrt at købe fra ny, og jeg kiggede på diverse hjemmesider efter “brugt” filt. Heldigvis for mig, havde en pige på DBA noget filt liggende som var i god stand, og jeg slog derfor til. De første par mus blev rigtig flotte og Mille var vild med dem. Derfor har jeg sat gang i en “masseproduktion”, og det er nu blevet til en hel hær af farverige filtgnavere 😉

Disse søde mus er 7-8 cm lange og 2,5 cm bredde med tilhørende øre, næse og hale.

DSC_0331

DSC_0334

Og miav, for et godt legetøj!

Knus C

Bønnepostej

I morgen står den som sagt på hverdag igen, og derfor er det madpakketid. Jeg sørger altid for at få noget ordentligt og nærende med til hele dagen. Derfor har jeg 9/10 gange rugbrød med i madpakken. Hertil får jeg forskellige pålæg, som kan være æg, tun, kylling eller/og gris. Og da jeg i min vegetarmåned, kun kan spise den førstnævnte, nemlig æg, ja så må alternativerne træde på banen.

Jeg har derfor været på udkig efter et alternativ til leverpostejen, så det kan blive til en leve-postej i stedet. Jeg kunne selvfølgelig vælge, at købe en variant af en postej, men vil hellere lave det tingene hjemmelavet, hvis det er muligt. Der er mange muligheder på forskellige postejer lavet af forskellige ting, bl.a. på bønner. Men jeg synes mange af opskrifter indebærer alverdens ingredienser eller krydderier, som jeg ikke lige står og har i skabet, og som er rimelig dyrt at anskaffe bare for at lave én ting. Jeg fik dog øje på en opskrift som var rigtig simpel at gå til, og det skriver bloggeren også selv. Det er en opskrift på en bønnepostej fra bloggeren Nadja, der er veganer.

Jeg gik mig i kast med at lave postejen. Og for første gang i rigtig lang tid, holdte jeg mig til en opskrift helt og holden. Jeg er imponeret! Resultatet blev virkelig godt, og den smager så godt!

Opskriften kan ses her.

Min udgave af den kom til at se sådan her ud:

2015-08-31 13.30.58
Lige klar til at komme i køleskabet, efter en smurt mad.

2015-08-31 13.31.39

Så jeg vil bare sige velbekomme!

Knus C

Hjemmelavet sengetæppe

Som jeg nævnte tilbage i januar i indlægget paller, paller og atter paller, havde jeg bestilt et sengetæppe hos min bedstemor, som hun ville hækle for mig.

Sengetæppet er nu færdigt og transporteret til Århus, og ligger nu fint og pynter min seng.

2015-08-09 18.39.35

Tæppet består af oldemorfirkanter og er hæklet af 14 akryl-garnnøgler af 150 gram pr. styk med løbelængde 525, i mærket Bumbo fra Bilka, der koster 37,- pr. stk. – men jeg er en ren tilbudsjæger, og købte det, da det var på tilbud til 25 kr., hvilket gjorde at jeg sparede 168,- og det er jo super skønt for en studerende.

Netop denne type garn har jeg valgt, da det er et meget blødt garn, kvaliteten er 100 % acryl – hvilket er virkelig behagelig, at røre ved. Herved kan tæppet også benyttes som et stort tæppe til vinter, hvor frosten og sneen ligger sig over det danske vinterkolde landskab. Desuden er dette her mærke behandlet, så statisk elektricitet elimineres, hvilket jo er dejligt, så man ikke ligner Einstein ved kontakt med dette tæppe.
Garnets anvendelse kan udover at blive til et tæppe, strikkes til trøjer, pudebetræk, tørklæder, huer osv.

Som ses på billedet er tæppet to-farvet, hvilket skyldes at jeg købte garnet af to omgange. Og ved et uheld købte jeg først modehvid og anden gang cremehvid. Det blev desværre opdaget forsent, da min bedstemor allerede var halvvejs færdig med anden omgang bundt, og så måtte der jo tænkes kreativt. Derfor slog jeg mig løs og gik helt ud af det symmetriske, og farverne blev blandet på langs. Da min bedstemor allerede havde syet det første hold sammen i længden. Men resultatet blev alligevel unikt og lidt anderledes at se på end traditionel ensfarvet. Dog er de to farver ikke langt fra hinanden rent paletmæssigt, så det er ikke noget man bemærker på lang afstand. Dette kan også ses i galleriet lige under dette tekststykke.

Jeg har søgt lidt rundt på nettet, og har fundet lignende opskrifter på oldemor-firkanter. Min bedstemor hækler ikke efter en opskrift, da hun har lært det gennem hendes mor (der hæklede tæpper på livet løs), og det sidder i fingrene på hende – aka. det samme som en opskrift på en ret som kun ens bedstemor kan lave. Så den nærmeste opskrift er fundet fra en artikel hos Hjemmet og en youtube-video fra youtuberen Hende Der frk. Spuur, som endda er på dansk!

Fortsat god sommer!

Knus C

Rustikke hylder

Her kommer lige et oplæg fra min kreative side. Mens jeg var på cykelferie med min morbror, var min mor på Vildsundmarked, som jeg desværre ikke selv kunne deltage i. Det er ellers en tradition år for år, at hele tager familien til det sammen. Derfor bad jeg min mor om at købe nogle forskellige krydderier, som vi gik og manglede i Århus. Da der på der er flere stande som sælger én pose krydderi til 10 kr. og 11 for 100 kr. Jeg købte heriblandt lakridspulver og gurkemeje.

Og så lige en anden historie: For 2 år siden havde min mor købt noget Fynbo marmelade, og jeg var hel vild med låget til marmeladekrukken, som er dekoreret med blomster. Og jeg begyndte derfor at samle, men desværre nåede jeg kun til to styks, inden at de var umulige at finde i nogle butikker, og var blevet erstattet af nogle grønne, med deres logo og sommerfugle på toppen. Derfor skrev min kæreste til fabrikken, for at høre hvilke butikker der solgte disse krukker. Da de skrev tilbage, at netop dette låg var udgået i sortimentet, tænkte jeg øv! Men så var den flinke dame indefra Fynbo så venlig lige at kontakte salgsmanden og høre ham ad, om de skulle have nogle liggende på lageret. Og det havde de – jubii! Og endnu venligere var Fynbo, at de sendte en pakke med de sidste 7 glas de havde på lageret til mig, kvit og frit, og jeg fik samtidigt to glas gourmet marmelade af deres helt nye variant. Jeg var nu en overlykkelig ejer at hele 9 glas!

Og nu til sammenhængen af disse to historier; Jeg vil gerne have fyldt de her bøtter op med krydderier, mærket dem med lapper og så sætte dem pænt til pynt. Men det har der ikke været plads til i vores beskedne køkken. Så jeg valgte at udnytte noget af den plads vi har, og lave nogle rustikke hylder ud af poppeltræ, sammen med min storebror og morbror. Min far havde noget nogle stykker pladser liggende, som han ellers ville have brugt til at fyre med. De blev skåret til i cirka størrelsen 40×15 cm. og pudset, så jeg ikke får splinter i fingrene, når krydderierne tages og sættes retur igen. Der blev boret 4 huller, ét i hver hjørne og sat et stykke reb igennem. Rebbet blev bundet i enden og sat fast med en skrue.

Hylderne har et råt look, men med bløde kanter, og jeg er blevet rigtig tilfreds med resultatet, som kan ses nedenfor.

Jeg så lige snittet til at få dem hængt op (da vi kun er ejer af en skruemaskine), da min mor og morbror tilbød mig at blive kørt til Århus. Han tog noget værktøj med og inden for kort tid, var der boret huller og de var sat op. Jeg mangler dog stadig at få sat endnu en hylde op, så der bliver tre ialt. Men da boremaskinen gik tør for strøm og min morbror ikke lige havde nogen ekstra batteri eller oplader med sig til Århus, måtte han lave resten færdig derhjemme og have gjort klar til når de kommer til min fødselsdag i slutningen af august. På den sidste hylde vil jeg have nogle metalbøtter som er blå/hvid blomster mønstret.

Fortsat god søndag

Knus C

Rabarber-galskab!

Nu hvor jeg var et smut hjemme og besøge min familie i Skive, havde jeg rig mulighed for at benytte mig af et rigtig køkken og oven i købet bruge friske råvarer. Mine forældre har nemlig en stor have med alverdens frugter og bær m.v.

Samtidig tænkte jeg, at jeg ville lave en overraskelse til min kæreste som han kunne få når jeg kom hjem til Århus. Sæsonen for rabarber er oppe og det er hans yndlingsfrugt/urt/andet, og det havde vi meget af i haven. Derfor valgte jeg at lave en rabarbertærte, -saft og -marmelade. Synes rabarber er fantastisk lækkert pga. syrligheden, og at den komplimenteres af så mange ting, som man også kan se i opskrifterne.

Jeg har lagt alle opskrifterne ud i hver sit indlæg, som du kan finde lige under dette tekststykke. Jeg ville gerne have lagt opskrifterne op på siden noget før, men da min kæreste af og til ser min blog, ja så ville overraskelsen have afsløret sig selv.

Fik i al rabarber-galskaben taget et noget dårlig billede. Men det giver en god fornemmelse af at der var en del at komme igennem.2015-07-18 13.19.15

Han blev rigtig glad, og nyder nu en hjemmebagt bolle med marmelade og et glas saftevand.

Knus C

Rabarbertærte

Det her er en gammel opskrift, som jeg har fået lov til at udgive for min mor, som har haft opskriften siden hun blev udlært som bager i sin unge dage. Og oven i købet er det min kærestes absolutte yndlingskage! Og han kan skrive under på at den her udgave er god.

Jeg bagte to tærter og lavede derfor dobbelt portion, men jeg giver en enkelt portion.

Portionstørrelse: 1 tærte

Ingredienser

  • 150 gram smør
  • 175 gram mel
  • 4 spsk. koldt vand
  • 500 gram rensede rabarber
  • 125 gram sukker
  • 1 spsk. kartoffelmel

Fremgangsmåde

  • Smørret skæres i mindre stykker og smuldres i melet. Jeg brugte en rørmaskine, nu hvor jeg hjemme hos mine forældre og derfor ikke behøver at bruge krafter for at samle en mørdej.
  • Dejen samles med vandet til den er fast. Jeg rørte dejen til den næsten var fast og resten på et meldrysset bord.
  • Læg dejen kold i 1 time.
  • Skær rabarberne i små skiver og kog dem til en kompot i en gryde.
  • Rul dejen ud så den passer til den tærteform tærten skal bages i. Det resterende dej som fylder udover kanten på formen, og gem det. Prik huller i bunden og siderne med en gaffel , for at undgå at bunden hæver for meget op under bagningen.
  • Hæld rabarberkompotten i tærteformen.
  • Bland sukker og kartoffelmel sammen og drys det over kompotten.
  • Skær resten af dejen i strimler og læg dem øverst på tærten.
  • Pensl dejen med sammenpisket æg.
  • Bag tærten midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

2015-07-18 13.14.37 2015-07-18 13.57.19

2015-07-18 14.21.03  2015-07-18 14.35.38

2015-07-18 14.41.11 2015-07-18 14.41.48

2015-07-18 14.47.13 2015-07-18 14.52.44

2015-07-29 16.37.31Velbekomme!

Tips
Tærten kan også laves med en letjævnet sveskemos, nippede stikkelsbær eller tyndt skårede æbler, som drysset med sukker og kanel.

Tærten kan også serveres med pisket flødeskum, enten ren eller med vanilje. Eller også creme fraiche.

Knus C

Rabarber/jordbær-marmelade

Livslektie nr. 431:
“Man skal tage det sure med det søde”

Så det er det jeg gør! Jeg kombinerer det bedste fra begge verdener – Den syrlige rabarber med det søde jordbær, og det giver en himmelsk marmelade. Og jeg havde alt ude i haven!

Portionstørrelse: ca. 1,5 kg marmelade

Ingredienser

  • 500 gram rabarber
  • 600 gram jordbær
  • 600 gram sukker
  • 1 vaniljestang
  • 3 tsk. geleringspulver til marmelade
  • En skvis atamon

Fremgangsmåde

  • Skær rabarberne i tynde skiver. Jo mindre skiver, jo mere bliver de most. Hvis du er til klumper, så skær skiverne større. Jordbærrene behøves ikke skæres i mindre stykker, da de nemt bliver most under kogningen.
  • Flæg vaniljestangen og skær kornene fra og læg både korn og stang i en gryde sammen med rabarberne og jordbærrene, der koges godt sammen.
  • Tilføj sukkeret og rør godt rundt på blusset.
  • Tag vaniljestangen op af marmeladen.
  • Tilføj geleringspulver, og rør rundt på blusset. Marmeladen virker stadig meget flydende, men det vil blive mere fast når det bliver koldt.
  • Skold marmeladebøtterne, som du vil opbevare marmeladen i, og lågene med kogende vand. Lag dem så i nogle minutter.
  • Hæld lidt atamon i de varme bøtter og sving det rundt i flaskerne.
  • Hæld nu marmeladen i bøtterne og dæk dem til med husholdningsfilm og låg på dernæst. Husk at skrive hvad for noget marmelade du har lavet, da man nogen gange kan blive forvirret over, hvad det er det for en marmelade, man lige har i køleskabet.
  • Lade dem køle helt af inden du sætter dem et køligt sted. Opbevares på køl/i køleskabet efter åbning.

2015-07-18 14.35.51 2015-07-18 15.24.00

2015-07-31 15.02.29

Velbekomme!

Tips
Hvis marmeladen skulle blive for fast, blandes det med noget vand, til det bliver den konsistens du ønsker.

Knus C